Bæredygtighed, Indholdsstoffer & Emballage
Amazing Space prioriterer de bæredygtige løsninger, både når det kommer til det indre produkt og den ydre indpakning.
Indpakning & miljø
Vi benytter glas og genanvendelig plastik til emballage – og således forhindres det, at skadelige kemikalier fra uheldig indpakning forurener det indre produkts indhold.
Økologiske skønhedsprodukter tager hensyn til miljøet, da de indholdsstoffer der anvendes dertil, er naturlige samt organiske, og dyrkes med respekt for naturen.
Glasset vi benytter er brændt i særlige co2vendlige ovne i Holland, og så er det uv-beskyttende for at bevare det indre produkts aktive effekt.
Plastikken som vi anvender, er et letvægtsmateriale med mulighed for genanvendelse, når det nedbrydes korrekt.
I Danmark har vi god tradition for at genanvende glas, og med hensyn til genbrug af plastik er vi også ved at blive gode til sortering og genanvendelse deraf.
Alle vores æsker og brochurer består af genbrugspapir.
Vi opfordrer alle til grundig affaldssortering i hverdagen på både arbejdspladser og i de private hjem, hvor omhyggelig opdeling af glas, papir og plastik er altafgørende for den videre mulighed for genanvendelse eller nedbrydning.
Naturen som leverandør
Naturen er vores leverandør og ingredienserne er naturlige og organiske.
Amazing Space er fri for kunstige farvestoffer, parfume og petrolatum.
Formularerne er skabt af naturlige, vegetabilske og organiske baser, og produkterne kan derfor variere i både konsistens, farve og duft – præcis som var det mad for vores hud! Tænk på hvordan et æble eller en tomat heller aldrig er 100% ens.
Økologi
Økologiske skønhedsprodukter tager hensyn til miljøet. Der findes ingen officiel definition på, hvad økologisk kosmetik er. Der findes meget få produkter, der indeholder 100% økologiske ingredienser. Olier og balm uden tilsat vand kan være 100% økologiske, men f.eks. creme, lotion og shampoo indeholder vand- og vand kan aldrig være 100% økologisk. Det samme gør sig gældende med hensyn til mineral makeup, da mineraler heller ikke kan være økologiske.
Solfiltre og selvbrunende stoffer kan heller ikke klassificeres som økologiske indholdsstoffer.
Der findes mange forskellige certificeringer indenfor økologi men ingen fælles dansk eller europæisk lovgivning for brugen af ordet naturlig eller økologisk. Certificeringer udstedes altid af private virksomheder, og der findes ingen offentlig kontrol heraf. Certificeringer er ofte højt betalt, og vil derfor i sidste ende fordyre et produkt for slutbrugeren. Certificeringer kan i sig selv være udmærkede, men kan for mange også være forvirrende at gennemskue og i værste tilfælde skabe falsk tryghed hos forbrugeren.
Amazing Space efterstræber et højt indhold af både naturlige og økologiske indholdsstoffer, nemlig varierende fra 20-100%, men vi har indtil videre fravalgt at benytte certificeringer. Det naturlige og økologiske indhold findes angivet under ingredienslisterne for de enkelte produkter.
Generelt er produkterne, foruden solcremerne, mindst 95% naturlige.
Naturlige dufte
Duftene er naturlige fra planter, blomster og urter. Farverne er ligeledes naturlige fra vegetabilske ekstrakter, planter, blomster, frugt og mineraler.
Parfumerne der fremstilles i Grasse, er ægte, naturlige plante- og blomsterdufte, og selv den alkohol der benyttes dertil, har vi prioriteret i økologisk kvalitet.
Naturlig parfume er både dyrere og ikke mindst langt mere tidskrævende at fremstille sammenlignet med den traditionelle kunstige parfumeindustri. Den naturlige og ægte parfume bliver fremstillet ved særlig dampdestillation og koldpresning, der ikke belaster miljøet.
Babypleje
Vores produkter til babyer er ekstra milde. Produkterne er neutrale og 100 % duftfri. Her benyttes ekstra beskyttende og rige indholdsstoffer for at opnå den nødvendige, smørende tekstur, der gør huden ekstra modstandsdygtig overfor både vind, vejr og kulde.
Naturlig & nyteknologisk - ”grøn” kemi
Amazing Space forener det naturlige med det nyteknologiske. Kemi er ofte misforstået som værende ”dårligt”, men bemærk at alt i vores verden er kemi – vi er selv kemi, og f.eks. vand, H2O, er kemi, ligesom ilten vi indånder, O2, er kemi.
I vores produkter anvender vi primært den grønne kemi, som vi henter fra naturen. Men vi kombinerer også med anden kemi, som er naturlig for vores krop, men som ikke kan ”plukkes fra en plante” – f.eks. hyaluronsyre der består af organiske molekyler, men som fremstilles i et laboratorie. Hyaluronsyre findes fra naturens side som en vævsvæske i vores bindevæv, og den er dermed genkendelig og letoptagelig for huden. Hualuronsyre er fugttilførende på højt plan, og har i den rette formular en nærmest ”filler agtig” og magisk udglattende effekt på hudens overflade, hvorfor vi benytter det koncentreret i alle cremer.
Konservering
Amazing Space lavkonserverer alle produkter med respekt for både huden og miljøet.
I alle formularer uden indhold af vand, dvs. olier og balm, benytter vi udelukkende vitamin E som 100% naturlig konservering.
Det er dog både en nødvendighed samt et lovmæssigt krav, at konservere alle produkter der indeholder vand. Konserverer man ikke, vil produktet nemlig kunne forurene sig selv. Det betyder, at der vil kunne opstå bakterie- eller svampevækst. Der findes ingen godkendte konserveringsmidler, der er 100% naturlige til benyttelse i denne sammenhæng, og her benytter vi sodium benzoate, potassium sorbate, phenoxyethanol ethanol eller benzyl alkohol. Stofferne er en form for salte eller sprit/alkohol, som altid anvendes i minimal dosis for at undgå hudirritation, men som altså skal tilsættes for at sikre holdbarhed og forhindre, at bakterievækst vil opstå.
Fravalg af parabener
Parabener er kemisk set en gruppe af stoffer, som ofte anvendes til konservering af kosmetik. De er yderst virksomme, og kan sikre ekstrem langtidsholdbarhed, hvorfor de også benyttes af de kosmetiske producenter i stor stil. Der er mange forskellige meninger og stadig usikkerhed omkring risici ved brug af parabener. Nogle parabener er i dag forbudt at benytte i kosmetik. Den videnskabelige komite for forbrugerprodukter under EU-kommissionen har vurderet, at de to parabener methyl og ethyl ikke udgør nogen risiko, når de bruges i tilladte mængder.
Flere ser dog problemer i de tilladte ”mængder”, da vi ofte benytter mange forskellige produkter i hverdagen som f.eks. shampoo, balsam, sæbe, ansigtspleje, kropspleje, dufte, makeup etc.
Hos Amazing Space løber vi ingen risiko, og har valgt slet ikke at benytte parabener.