Precious Skin

Scroll

Eksklusiv hudpleje

Precious Skin serien er udviklet til dig, der ønsker at forkæle dig selv og din hud med særligt eksklusiv og luksuriøs pleje. Produkterne er alle tilført et dyrebart element i form af krystal, perle eller ædelsten som et remedie til behandling af både den indre og ydre skønhed.

Ædelstenenes skønhed har i århundreder nærmest på magisk vis, draget mennesker, mens krystaller siges at have indvirkning på både vores fysiske og sjælelige velbefindende.

Hver sten har sin særlige illuminerende og energigivende egenskab, som i kombination med aktive ingredienser anvendes i samtlige produkter i Precious Skin serien.

Forkæl dig selv med luksuriøs pleje i særklasse, og gå på opdagelse i vores univers af produkter der med respekt for naturen og dens enestående kræfter kombinerer eksklusive krystaller, perler og ædelsten med aktive, naturlige ingredienser.

Læs mere om vores produkter

Precious By Amazing Space

Elemental Stone Energy + Plant Chemistry

Precious by Amazing Space er en luksuriøs hudplejeserie skabt af essenser fra krystaller, perler og ædelsten udviklet af Laura Bonné. Serien er baseret på unikke formularer med multiplejende og cellebeskyttende elementer fra krystaller og ædelsten, der skaber smuk vitaliserende og illuminerende effekt på hud og læber. Essenserne anvendes i både renseprodukter, cremer, serums, masker, peelinger og behandlinger.

”Det er nærmest en magisk velsignelse inden for udvikling af kosmetiske produkter at kunne tilsætte krystall-er fulde af vibrerende energi og illuminerende skønhed som indholdsstoffer i eksklusive produkt-formularer. Resultatet er en serie af plejeprodukter i en ny kategori, som befinder sig mellem hudpleje og makeup – en unik måde at anvende elementer fra naturens skatkammer på. Perler, diamanter, krystaller og ædelsten har i årtusinder været brugt til både smykker og spirituelle ritualer. I denne serie anvendes de med et helt nyt formål for at udnytte de hudplejende egenskaber”.

GEMCEUTICALS

About Active “Precious” Ingredients

Ædelstenene har deres oprindelse fra mange forskellige bjergrige steder i verden, fra fx Brasilien, Sri Lanka, Indien, Afrika, Californien og Canada. Ædelstenene bearbejdes til kosmetisk brug i Frankrig.

Illuminering

Perle- og diamant pulver er en af de bedst bevarede hemmeligheder i skønhedsverdenen. Brug heraf spænder fra det kongelige skønhedsregime hos Cleopatra til traditionel kinesisk og ayurvedisk medicin. De illuminerende ekstrakter anvendes i kosmetik for anti-inflammatoriske, stimulerende og anti-bakterielle egenskaber.

Ekstrakt af sten i form af et transparent pudderslør illuminerer hudoverfladen og frembringer en ensartet teint og fornyet glød ved at genspejle lysets stråler via de ultrafine partikler. Innovative og dyrebare elementer bearbejdet og fremstillet som forstøvende partikler lig-ger sig som et smukt illuminerende og cellebeskyttende skjold i epidermis.

Effekten genspejler og filtrerer lys, så hudens struktur optisk set forskønnes, mens huden plejes, næres og beskyttes ved sten- og perlers mange egenskaber.

Magnetisme – sådan fungerer det

Krystaller og sten bliver elektrisk ladet gennem aktivering af kropsvarme eller bevægelse. Det giver mulighed for magne-tisk at tiltrække eller afvise små genstande som støvpartikler, smuds, snavs eller sebum. På den måde udnyttes mikropar-tiklernes magnetisme, når de tilsættes som infusion i produkter.

Mester-Antioxidanter

Krystalformuleringer styrker huden i sit forsvar mod frie radikaler, oxidativ stress og UV-skader på hudceller ved hjælp af en høj koncentration af gluthathion – en såkaldt “mester-antioxidant” med celle- og DNA-beskyttende egenskaber. Superoxid-dismutase (SOD) og glutathion (enzyme) er super antioxidanter der findes tilgængelige i krystal – og perlefor-muleringer.

Diamant

For at udnytte diamantens illuminerende virkning i produkter skal den bearbejdes til et meget fint forstøvende pulver, før den tilsættes. Diamanter besidder evnen til at mikro-eksfoliere og derved fremme hudens celledeling. Det gøres med små mikro-partikler, der peeler huden på mekanisk vis, når de tilsættes skønhedsprodukter. Eksfolierende og hudrensende egenskaber befrier huden for et trist, gråt slør af dødt væv og øger mikro-cirkulationen i hudens kapillærer samt ilter huden.

Når stenen knuses omformes den til funklende brillantstøv og –partikler, som anvendes i seriens plejeprodukter. Nogle typer af diamanter er kendetegnet ved deres spektakulære farver, kaldet for ‘fancy diamond tones”, og kan have nuancer som pink, rød eller blå. Disse er mere sjældne diamanter og hører til de dyreste.

Perle

Perlepulver indeholder adskillige aminosyrer og mineraler, som hjælper med at hæmme melaninproduktionen og bidrager til cellereparation og hudbeskyttelse. Perle har også vist sig at have en stærk antioxidant effekt.

Perleekstrakt opnås ved en særlig opløsning af raffineret perlepulver i saltvand. Kemisk set består perlen blandt andet af proteinet conchiolin, som består af 17 aminosyrer. Perlepulver kommer enten fra Akoya-østers fra saltvand eller fra muslinger i ferskvand. Begge er sjældne i naturen, men muslinger i ferskvand kan dyrkes kontrolleret i farme og er derfor lettere tilgængelige.

Turmalin & Rubin

Turmalin og rubin er begge krystaller med intens glød og varme. Stenene mikroniseres til et gyldent, rødligt pulver, som fremmer mikrocirkulationen og toner hudfarven ved at illuminere med et varmt skær og øge vævets gennemstrømning. Det giver udstråling og en sund hudfarve samt smuk vitaliserende effekt på læber og hud. Krystallerne anvendes som krystalpudder i produkter for at give teint og ekstra udstråling som fx i læbebalm og cc-creme for at tone huden.

Aquamarine

Krystallerne fra denne sten lindrer rødmende hud, forbedrer tekstur og ensarter hudens tone. Den indeholder mikroniserede krystaller, der hjælper med at ensarte teinten ved at bryde med lyset og give en beroligende energi, der giver en harmonisk og rolig hudoverflade. Navnet akvamarin er et gammelt latinsk navn, der betyder havvand. Farven er som blåt turkist havvand og modarbejder kontrastfarven rød. Derfor beroliger og dulmer den blussende og rødmende hud.

Luk
Luk

Webshop log ind

Luk

Kurv (1)

Subtotal: 228,00 DKK

Se kurvKasse



Valuta
Sprog


Luk