Pro-Peel Programs

Scroll

Pro-peel forløb med AHA & BHA

En kemisk peeling er en overordnet betegnelse for frugtsyre, der også går under navnene AHA og BHA.

Ved en behandling med kemisk peeling fjernes det øverste lag af døde hudceller, hvilket fremmer cellefornyelsen i epidermis, hvorved huden regenereres indefra. Metoden er derfor særligt effektiv, når det kommer til at forny hudens glød, glans og fugt, og desuden når man ønsker en forbedring af hudens struktur, spændstighed og tone. Behandlingen har endvidere en god virkning, når det kommer til at forebygge linjer og rynker, og forbedrer samtidig hudskader som pigmentpletter, ar, solskader og tidlige aldringstegn.

Selvom frugtsyren er en ingrediens der længe har været brugt i højkoncentrerede doser indenfor professionel hudpleje og i mildere koncentrationer til hjemmebehandlinger, er den stadig revolutionerende, og har ændret måden hvorpå, vi anser peelinger markant.

Højkoncentrerede kemiske peelinger kan ved intense kurforløb øge dannelsen af de elastiske fibre, så huden regenereres og rynker reduceres. Peelingen borteksfolierer døde hudceller, hvilket stimulerer dannelsen af nye hudceller, hvorved der sker en reduktion af uregelmæssigheder i hudens pigment. Metoden skaber ligeledes et boost af hyaluronsyre – et begreb der betegner grundsubstansen af væske i huden, og virker som hudens egen, naturlige ”filler”.

Forskellig typer AHA & BHA

BHA er en forkortelse for den kemiske syre Beta Hydroxy Acid, mens AHA er en fælles betegnelse for forskellige typer af syrer, der kommer fra mælk og frugtsukker, herunder glycolsyre, salicylsyre, citrussyre, mælkesyre, vinsyre m.fl.

De 5 mest interessante varianter som vi benytter hos Amazing Space er organiske og findes i naturen i bl.a. piletræ og rørsukker:

  • SALICYLIC ACID (BHA) – opløser comedoner og talg, og anvendes derfor ved fedtet hud og akne
  • GLYCOLIC ACID (AHA) – udgør det mindste molekyle af AHA fra rørsukker, og anvendes til moden og skadet hud
  • LACTIC ACID (AHA) – udgør et større molekyle fra mælk, som udglatter og optimerer fugtoptagelse, hvorfor det henvender sig til alle hudtyper
  • CITRIC ACID (AHA) – skaber en overfladisk mikroeksfoliering, og fungerer ved alle hudtyper
  • KOJIC ACID (AHA) – udvindes fra risvin, og indeholder en enzymforbindelse der hæmmer melaninproduktionen, hvorfor den fungerer særligt godt mod hyperpigmentering

De mest almindelige frugtsyretyper er mælkesyre og glykolsyre, hvoraf mælkesyre er af lidt større molekyler, der derfor heller ikke virker så kraftigt. Af alle AHA’er har glycolsyren den mindste og fineste molekylestruktur, hvorfor den er kostbar både at udvinde og fremstille. Størrelsen gør dog, at molekylerne har lettere ved at bevæge sig ned i hudens dybere lag, og denne type er således langt mere virksom, når det kommer til dybere hudskader som ar og rynker. Til gengæld er mælkesyren blidere når det kommer til eksfolierings- og renseprodukter, og virker desuden pH-regulerende ved en minimal dosering i almindelige produkter.

Effekter

  • Booster produktionen af bindevæv i dermis, og fremmer dermed heling af huden, med effekt på alle vævsskader
  • Forfiner store porer og en grov hudstruktur
  • Mindsker og forebygger linjer og rynker
  • Oppumper hudens overflade med fugt ved at trække den naturlige HA op til overfladen, som en slags indre, naturlig ”filler” i epidermis
  • Fremmer fornyet dannelse af HA (hyaluronsyre), og har derfor en ”her og nu”-effekt
  • Giver en frisk og fornyet teint gennem en mikroeksfoliering af hudens overflade, der eliminerer døde hudceller
  • Ensarter hudens pigmentering

Behandlingsforløb - hvilket skal man vælge

Det er kun specialuddannede kosmetologer eller sygeplejersker, der må udføre peelinger i de høje koncentrationer. Hudterapeuterne fra Amazing Space er uddannet i at vejlede dig grundigt om, hvilke typer af peeling der vil passe bedst til din hud, og ud fra dine ønsker og behov tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb til dig.

Forventet resultat af en peeling

Et godt resultat kræver oftest mere end én behandling, og helst et intenst forløb af 6-12 behandlinger. Resultatet er dog efter en målrettet kur af flere behandlinger en tydeligt glattere og friskere hud med færre fine rynker og en pænere hudstruktur.

Hjemmebehandling

Der kan forbehandles med en hjemmemaske i en aftalt periode før selve behandlingskuren og mellem peelingerne, med en dertilhørende plejerutine der et tilpasset hudens tilstand. Resultatet vedligeholdes desuden også bedst med en hjemmemaske og en årlig kur på klinikken efter behov.

Hudens pH-værdi og syrekoncentrationen i %

Selve syrekoncentrationen har meget at skulle have sagt. Skal effekten virke på et andet og dybere plan end en normal eksfoliering, må koncentrationen være over 8%. Ved meget høje doser falder hudens pH-værdi, som normal ligger på 5,5, dog samtidigt, og man risikerer at nå ned på de kritiske 2, hvor huden kan begynde at ætse. Bivirkningerne ved så høje koncentrationer kan altså være slemme, og der er derfor er altid en såkaldt ”turn down”-periode efter et sådan indgreb, der må betragtes mere kirurgisk, og kun må udføres af hudlæger og plastikkirurger. Frugtsyrernes pH-værdi bør derfor altid ligge fra 3 og optil 4,5 indenfor hudpleje.

For de dyberegående resultater af klinikbehandlingsforløb anvender vi 18-30% i en let formel, der bevarer hudens pH-værdi ved 3, og derfor ikke skaber større bivirkninger. Alle stærke syrer vil dog stadig som bivirkning fremprovokere hudrødmen, og fremme midlertidig irritation og svien. Dette forsvinder dog hurtigt igen.

Mild, kemisk peeling – til hjemmebehandling

En mildere men stadig virksom kemisk peeling udføres typisk derhjemme af dig selv, eller hos en kosmetolog der anvender en maske med en koncentration på 12%. Her er pH-værdien tilpasset og stabiliseret til et niveau på 3,5-3,8, hvorfor man her kun vil opleve minimale bivirkninger i form af rødmen og svien. Peelingen påvirker det yderste lag af epidermis, hvor den fugtoppumper og udglatter overfladen. Resultatet er allerede umiddelbart efter peelingen en glattere og blødere hud med en smuk glans og glød.

Stærk, kemisk peeling – til kurbehandling på klinikken

Vælger du et kurforløb skal du komme 1-2 gange om ugen, indtil du har modtaget 6-12 behandlinger. Reglen er at der skal gå minimum to dage og maksimalt en uge mellem behandlingerne.

Denne peeling fjerner overhuden, og bevæger sig ned i den nederste del af læderhuden, hvor den stimulerer det dybere det hudlag. Det er her overhudscellerne skabes, og behandlingen fjerner således de yderliggende hudceller og den overfladiske pigment, og sætter gang i dannelsen af basalceller, mens produktionen af hudens egen hyaluronsyre øges. Dette formindsker rynker, dybe ar, kreppet hud og pigmenteringer kraftigt, og bidrager samtidig til en jævn og regelmæssig hudfarve, hvilket gør, at huden syner glattere og mere frisk.

Kvalitet og sammensætning

Sammensætningen af et frugtsyre produkt er stærkt varierende. Formlerne kan være alt fra minimalt til maksimalt virkende og nogle med slemme bivirkninger i form af svien/ rødmen – andre nærmest helt uden.

En god og sikker formel med bedst mulig virkning består af en høj procent(dvs. en stor mængde) frugtsyre, men med en sikker PH-værdi der ikke kommer under 3, som er hudens irritationsgrænse. Mange tror fejlagtigt, at det er den lave pH-værdi, der får produktet til at virke, men det er faktisk mængden af frugtsyren der er afgørende. Dog er udfordringen, at jo mere frugtsyre formlen tilsættes, jo lavere bliver pH-værdien. Derfor kræver det en særlig kemisk bearbejdelse og udvikling med et såkaldt ”buffer system” at opnå den helt optimale formel. Dette er omstændigt, og receptudviklinger er desuden yderst kostbare og tidskrævende, hvorfor der desværre også findes mange dårlige og usikre varianter af frugtsyreprodukter på markedet, som enten er uden virkning pga. en for lav tilsat mængde, eller indeholder en for høj mængde, der skaber unødvendige hudirritationer.

Solbeskyttelse

Under og efter en periode med frugtsyrebehandlinger skal der altid anvendes en creme med en solfaktor på minimum SPF30 og gerne SPF50. Alternativt kan huden medtages, og pigmenteringen tage skade, så der opstår en permanent ujævn teint.

Man bør ikke anvende frugtsyre i sine hverdagsprodukter hele året rundt, da syren undervejs svækker huden. Dette er dog et led i processen, der efter et færdiggjort forløb genopbygger huden og skaber et stærkere væv.

Midlertidige bivirkninger og sideeffekter

Bivirkninger og sideeffekter af en peeling afhænger af typen og styrken af peelingen. Generelt gælder det, at jo mildere peelingen er, jo mindre risiko er der for bivirkninger.

I sjældne tilfælde er der risiko for infektion, allergi, rødme og senere ardannelse. Huden kan desuden efter peelingen blive mørkere eller lysere. Risikoen for pigmentfejl øges ved indtagelsen af p-piller, medicin, ophold i sol eller graviditet efter behandlingen.

Kontraindikationer

Der er i sjældne tilfælde risiko for herpesudbrud, hvis man allerede har haft forkølelsessår før, ligesom der er en øget risiko for infektion af bakterier, virus eller svampe. Infektion viser sig ved rødme, ømhed og hævelse af huden samt eventuel feber.

En kemisk peeling bør helt undlades ved forkølelsessår, betændt akne, nye operationssår eller andre sår. Personer, der har tendens til at danne keloid-ar behandles desuden ikke, pga. den øgede risiko for ardannelse .

I forbindelse med første konsultation vil du få yderligere information om hvad der sker før, under og efter et peelings forløb.

Miracle Mask

Produkttype: mikroeksfolierende maske

Anbefales til: Alle efter behov med undtagelse af personer med ultra sensitiv hud samt ved inflammations tilstande.

Anvendes: hjemme som en indlende og forberende behandling eller som vedligeholdende opfølgning af resultatet efter et kurforløb.

NB. Udfør evt. en test på et mindre hudområde øverst på brystet i 5-7 min., og se hvordan huden har reageret dagen efter.

Beskrivelse: Opstrammende ansigtsmaske der forfiner porerne/strukturen, og dybdeplejer med en effektiv cocktail bestående af glycolsyre, citrussyre og mælkesyre samt salicylsyre. Squalenevoks blødgører og nærer. Virker afbalancerende på huden, renser og booster hudens naturlige regenereringsproces. Bedrer effektivt linjer, rynker, grove porer, ar, hyperpigment og uren hud.

Kort dansk ingrediensliste: Alfa hydroxy- samt beta-hydroxysyrer.

Komplet INCI-liste: Aqua*, glycolic acid*, Lactic acid*, salicsylic acid, Sodium hydroxide*, Citric acid*, Corn Starch Modified*, Hydroxy ethyl acrylate/ Sodium acryloyldimethultaurate*, Squalane (hibiscus)*, Glycerin*,Polysorbate-60, Gluconolactone, Tocopherol*, Sodium Dehydroacetate*, Sodium Benzoate, Sorbitan isostearate, Calcium Gluconate*

* Naturlig ingredienser

Bivirkninger

Amazing Space benytter kun sikre formler med en pH værdi på 3 – 3,5, men alle stærkere AHA/ BHA-hydroxysyrer vil som bivirkning give hudrødmen og midlertidige irritationer, der kan vare helt til dagen efter behandlingen.

Under maskens virketid kan opleves en prikken og/eller svien, og huden kan blusse i timerne efter brug. Dette skyldes de aktive ingredienser samt den lave pH-værdi. Hvor meget det svier/prikker, afhænger af huden tilstand på det pågældende tidspunkt. Bivirkningen er ganske ufarlig, og kan ikke undgås, hvis man ønsker at opnå de gode resultater af behandlingen. Er huden meget tør og dehydreret, er syrens absorberingstid eksplosiv/hurtig, og rødmen samt svien vil føles forværret sammenlignet med, når syren absorberes af en velplejet og afbalanceret hud. Derfor er oplevelsen ofte forskellig og varierende fra årstid til årstid.

I den første tid efter behandlingen kan man også risikere at skalle en smule, da døde hudceller vil afstødes, så huden kan genvinde en ny og flottere overflade. Derfor bør behandlingen aldrig finde sted tæt optil en vigtig begivenhed som en fest, et bryllup eller lignende.

Huden bliver UV- og lysfølsom efter frugtsyrebehandlinger, da den ellers beskyttende og forhornede hinde reduceres, så huden virker forsvarsløs som en nyfødt babys hud. Derfor skal man både undgå solen og anvende solbeskyttelse i tiden efter behandlingerne. Dvs. i min. 7 dage efter anvendelse af basismasken, men i min. 30-45 dage efter en intens kur med den optimerede maske. Anvend altid høj faktor 30 – 50 og følg nøje din behandlers guideline herfor.

Vær opmærksom på at sved kan forstyrre pH-værdien og fremkalde en ny irritationstilstand, hvis man i timerne efter behandlingen opsøger intens varme som ved sauna, dampbad og træning.

Der opstår kontraindikationer for udførelse af behandling med frugtsyre ved indtagelse af medicinske præparater, der fremmer uv/lysfølsomhed i huden, og i sådanne situationer bør man derfor altid spørge sin læge til råds forinden. Ved inflammationstilstand i huden anbefales behandlingen desuden ikke.

Luk
Luk
Kurv (0)

Der er ingen produkter i din kurv. Der er ingen produkter i din kurv.



Valuta
Sprog