For dig, der gerne vil gøre endnu mere for følelsen af overskud, velvære og sundt og skønt udseende, så kan du gå detox-vejen. Detox er en forkortelse af det engelske ord detoxification og betyder at fjerne potentielle giftstoffer fra kroppen samt rense kroppen for affaldsstoffer og opdyrke en indre og ydre sundhed. Mange eksperter vurderer, at meget af den mad, vi spiser i dag, indeholder giftstoffer (toksiner) af forskellig art, som ophober sig i kroppen. Det medfører, at vi oplever et energiniveau, der er for lavt, at vores krop er svækket, og vores udseende grundet deraf let kan se medtaget ud. Ideen med detox er, at man renser sin krop for alle affaldsstoffer og med andre ord tømmer de depoter af giftstoffer, der er ophobet i kroppen, så kroppen efter udrensning kan genopbygges og styrkes.
Detox-kure findes i mange afskygninger, og mange af dem stresser og udpiner efter min mening vores krop. Derfor lever jeg selv efter en detox filosofi , hvor der ikke er ekstreme fravalg i min hverdag, og hvor detox filosofien hverken er hård eller udmattende at følge. Tværtimod oplever jeg mine detox-leveregler som et skønt tilvalg af en sund livsstil, der løfter mit vitalitetsniveau på mange planer, fordi jeg tilgodeser min krops mest fundamentale behov. Jeg får mere energi, et smukkere udseende og et roligere sind. Kroppen får det simpelthen bedre både indvendigt og
udvendigt.
Du kan vælge at leve efter detox filosofien som en livsstil året rundt, men du kan også vælge at leve efter den i perioder. Det kræver blot, at du planlægger hverdagen grundigt, for at du kan efterleve planen.
Her vil vi præsentere et detox-forløb med selvforkælende plejeritualer og udrensende urter.
DETOX KUR I 3 STEPS
Giv dig selv tid til et sundhedsfremmende boost der forskønner inde- som udefra. Kuren fylder kroppens depoter med energi, booster immunforsvaret og fremmer den gode selvfølelse.
Med Amazing Detox Camp styrker du både kroppen og huden med organiske vitaminer, mineraler, salte, antioxidanter, vegetabilske ekstrakter og urter, der virker udrensende både i form af aktive kosttilskud og effektive plejeritualer!
STEP 1. DAILY ENERGY KICK
SKIN NUTRITION – ALL IN ONE, VITAMINS & MINERALS
Dette målrettede kurforløb styrker hudens indre balance. Kuren bygger på 1 tablet, der indtages dagligt i 3 måneder eller året rundt – gerne i forbindelse med et måltid. Tabletten er bredspektret sammensat af aktive vitaminer, organisk bundne mineraler og vegetabilske ekstrakter der tilsammen har til formål at vedligeholde hudens tilstand og bindevæv.
STEP 2. WEEKLY BODY POLISH
BLACK CLARITY – CHARCOAL BODY SCRUB
Med aktivt kul der dybderenser kroppen ved at ”polere” de døde hudceller bort og fremmer cellefornyelsen. Det dybderensende kul absorberer urenheder, astringerer porerne og er kendt for sin afgiftende effekt på både kroppen og huden. Anvendes 1-2 gange om ugen. Påføres fugtig hud og masseres ind i huden i små cirkulerende bevægelser. Lad evt. produktet virke i et par minutter for ekstra plejende effekt og afrens med vand eller en fugtig vaskeklud. Passer til alle hudtyper.
Anvend gerne en badeolie efterfølgende body polish. Husk altid at påføre olien på en fugtig hud, da den lettest optages på denne måde.
STEP 3. DETOX & ANTI-CELLULITE MASSAGE
DETOX & ANTI CELLULITE OIL – DRAINING & SLIMMING EFFECT
Udrensende, essentiel oliecocktail med afgiftende effekt. Virker antiseptisk og drænende ved ophobning af affaldsstoffer og væske. Effektiv mod cellulite og som hjælp mod fedtdepoter under slankekur. Eukalyptus forbedrer kredsløbet, og olien kan derfor med fordel bruges af alle, som ønsker en lettere følelse i kroppen. Anvendes morgen & aften for det hurtigste resultat og som en koncentreret kur af 4-12 ugers varighed. Masser dagligt olien ind på fugtig hud efter bad med Gua Sha teknikken.
AGATE – DEEP BLUE – BODY GUA SHA
Blå agatesten er anvendelig til dybe strygninger på hele kroppen for den udrensende og velgørende effekt. Den bølgede side benyttes til dybdemassage af spændinger og myoser, og er god ved hård cellulite og ophobede affaldstoffer. Påfør olien og anvend stene i simple lange strøg på hele kroppen i retning mod hjertet.
INNER DETOX
Drik 2 liter væske om dagen. Start dagen med et glas citronvand, evt. tilsat æble eddike cider og en sund cosmofusion lavet på frisk grønt og frugt. Mentalt er starten på dagen vigtig, da du lægger stilen for resten af dagen. Og vi er så snedigt indrettet, at vi helst ikke vil ødelægge en god start på dagen ved at gøre noget, der er dårligt for os. Omvendt, hvis vi lægger skidt ud fra morgenstunden med croissanter er det sværere at motivere os selv til at spise sundt resten af dagen. Drik kun kaffe før frokost og maks. 1-2 kopper. Erstat kaffen med te resten af dagen (urte, hvid eller grøn).
Tip! Koffeinstop vil styrke dit velbefindende. Kaffe giver kun kortvarig energi og kan efterfølgende udløse træthed, hovedpine, irritation eller nervøsitet. Erstat med opkvikkende og velsmagende te af for eksempel frisk lakridsrod og mynte.
OPSKRIFT
BODY CLEANSE – COSMO
Med avocado, selleri og spirulina
Grøn drik lavet på udrensende vegetabilske ingredienser og havalge, der stimulerer cellestofskiftet og virker drænende på ophobet væske og affaldsstoffer i kroppen.
Ingredienser:
- En stor håndfuld frisk spinat og grønkål
- En rå rødbede (frisk hakket)
- 2 stk. selleri-stænger
- 1 avacado
- Revet citron skal
- 1 tsk. spirulina pulver (grønt algepulver)
- Fortynd med vand eller økologisk æble juice
- Lidt hakket ingefær samt knust is
Alt hakkes fint og blendes til den ønskede tekstur afhængigt af tilsat mængde væske. Fordelen ved den blendede drik fremfor drikke lavet på en saftpresser er at man bevarer- og får glæde af fibre indholdet.
10 GODE LEVEREGLER DER BOOSTER DEN INDRE UDRENSNING
- Drik med fordel dine grøntsagsjuicer lidt før hovedmåltiderne således stabiliserer du dit blodsukker og undgår at overspise.
- Dyrk motion, der får pulsen op, mindst 30 minutter om dagen. Vælg en sport, der gør dig glad, for eksempel powerwalk, tennis, dans, ridning, yoga, golf, svømning eller løb i naturen, cykl på arbejde, spil fodbold med vennerne, eller rundbold med børnene.
- Spis tre hovedmåltider – det seneste kl. 18. Spis overvejende og rigeligt med grønt til hvert hovedmåltid.
- Spis tre fiberrige og grønne mellemmåltider for eksempel af grovkiks eller knækbrød samt gulerødder, agurk, peberfrugt, selleri, blomkål eller frisk frugt.
- Vælg fisk og fjerkræ af god økologisk kvalitet og spar på det federe animalske kød. Indfør flere vegetariske dage i ugen.
- Vælg grove fibre ved at erstatte almindelige ris med brune ris, pasta med fuldkornspasta og lyst brød med mørkt.
- Vælg mejeriprodukter med lavt fedtindhold og spis økologiske hønseæg flere gange om ugen.
- Minimer din indtagelse af alkohol. Prioriter den gode kvalitet i små mængder og det, du bedst kan lide, for eksempel rødvin, champagne eller hvidvin til særlige udvalgte lejligheder. Hold dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på maks. syv genstande om ugen, men hold også længere helt alkoholfrie perioder.
- Fornægt ikke dig selv, men prioritér og vælg de usunde kalorier omhyggeligt, for eksempel din yndlingschokolade eller isdessert. Gem det usunde til særlige udvalgte lejligheder én eller to gange om ugen … Og NYD det så!
- Sidst men ikke mindst skal man prioritere sine 8 timers søvn højt! Skal kroppen udrense indefra behøver den nattens timer til restitution under hvile. Samtidigt udgår man de timer på dagen hvor den såkaldte ”sugar crawing” nemt kan opstå sig pga. træthed.
TIP! Erstat søde sager med den populære varme drik ”Pureness Herbal Infusion” der smager skønt af lakridsrod og anis. Drikken er ikke kun velsmagende men har også den bonus at den drænerer overskydende væske/ affaldsstoffer og modvirker ødemer ved hjælp af bukkehornsfrø og fennikel.